ONE Schur

ONE Schur

Med inspiration fra stedet

Beliggenhed

Horsens, DK

Status

Under udarbejdelse

Arkitekt

Martin Schack

Med inspiration fra stedet
Hovedkonceptet finder sin inspiration i det eksisterende terræn, der er katalysator for stueplanets niveauspring og fine trappemotiver. Terrænet fortsætter således ind i huset og forstærker et naturligt flow gennem bygningen. Trapperne optager terrænforskellene og bliver til bænke fra inde til udendørs – motiver, der understøtter en landskabelig oplevelse i interiøret. Stedets eksisterende træer omfavnes af bygningen, som lader dem stå helt tæt på facaden, så man – selv i et urbant miljø – får en oplevelse af at være tæt på naturen. Via store glaspartier åbner bygningen sig mod landskabet udenfor og mod medarbejdere og besøgende, når de ankommer til ONE Schur.

ONE Schur

Huset er opdelt i foldede volumener, som finder sit formsprog i fabrikstypologien med de karakteristiske saddeltage. Samtidig fortolker tagfoldningerne Schurs håndværksmæssige udgangspunkt i emballagens foldninger. De forskellige volumener er roteret, så de orienterer sig i flere retninger. Og netop denne orientering i flere retninger er den arkitektoniske fortolkning af Schurs internationale profil, hvor det stærke lokale engagement kombineres med et solidt internationalt udsyn med kunder og fabrikker verden over.

ONE Schur